Forårets Havedage er som tidligere annonceret Lørdag 27 marts 2021, kl. 14-16 og Søndag 28 marts 2021, kl 10-12.

Vi mødes ved ‘Den tidligere Sandkasse’ hvor
bestyrelsen byder på en øl og en dram (hvis det kan gøres uden at overtræde Covid-19 restriktionerne).

Da vi på havedagene normalt arbejder udendørs og hver for sig eller i små grupper, bør vi kunne afvikle havedagens oprydningsopgaver uden at komme i konflikt med de gældende Covid-19 restriktioner og uden at udsætte hinanden for smitterisiko.

Generelle forårs opgaver er følgende:

  1. Rengøring af vendepladserne.
  2. Indsamling af affald, flasker, dåser mm.
  3. Det er nu man kan komme til at fjerne uønskede vækster i ‘øerne’ såsom, hyld, små ask og løn, hæg, krybende og klatrende vækster, som humle, vedbend mm..
  4. Fjernelse af nedfaldne – og visne grene.
  5. Vedligehold af Boule-banen.

Containere vil blive placeret på vendepladserne på Georginevej og Gardeniavej. Husk at containerne KUN må benyttes til rent haveaffald. Må IKKE benyttes til plast, PVC, brædder og lign.

Udvalget arbejder med nye visioner for vores vedligeholdelse af fællesarealet i en årrække fremover. Disse visioner vil vi redegøre for, dels ved havedagene i marts og med skriftlig info til samtlige parceller efterfølgende.

Vi ser frem til jeres opbakning.

Til info vedr. vejtræer: Disse vil blive beskåret i løbet af marts måned. Nærmere info følger.

I håbet om stort fremmøde.

Venlig hilsen

Haveudvalget