Historie

Grundejerforeningen Ved Mortenstrupvej omfatter 64 rækkehuse beliggende omkring de fire private veje, Krokusvej, Gardeniavej, Fresiavej og Georginevej. Rækkehusene ligger på en del af Matrikel 2 ¹, Usserød by, Hørsholm Sogn og omfatter foruden de individuelle parceller et fællesareal (matrikel 2q)nord og vest for bebyggelsen og den øst-vest gående sti nord for fællesarealet (matrikel 2cø). Området, der er en del af den tidligere Frennegårds marker, blev i 1960 erhvervet af ’Ejendomsselskabet Ved Mortenstrupvej’ med henblik på opførelse af en rækkehusbebyggelse. Ejendomsselskabet var et aktieselskab med arkitekt, ingeniør og håndværkere som deltagere i konsortiet.

Byggeriet blev gennemført i to etaper efter arkitektprojektet udarbejdet af Halldor Gunløgssons tegnestue. Den første fase omfattede de 32 huse omkring Krokusvej og Gardeniavej og de første af disse var klar til indflytning i 1966. Salget af første fase gik trægt og Ejendomsselskabet besluttede derfor at ændre projektet for 2. etape, således at husene blev større, men med samme profil af gavlene, så bebyggelsen stadig ville fremstå som en samlet enhed. ”. De første huse i Etape 2 var klar til indflytning i 1971 og sidste hus blev solgt til overtagelse i 1974.

Allerede kort efter indflytning i etape 1 opstod problemer mellem de første grundejere og Ejendomsselskabet som følge af sen mangelafhjælpning i husene. Men størst var problemerne omkring færdiggørelse af fællesarealet², som var lovet tilplantet kort efter husenes overtagelse og udformningen af etape 2. Dette trak ud og forløberen for grundejerforeningen, et kontaktudvalg dannet af de første 32 grundejere modsatte sig den formelle dannelse af en Grundejerforening idet Ejendomsselskabet her ville have 50% indflydelse og dermed ville kunne sikre sig en væsentlig indflydelse på en grundejerforenings beslutninger. Først i 1969 lykkedes det efter adskillige bataljer, som det er for omfattende at referere her, at få dannet Grundejerforeningen Ved Mortenstrupvej. En væsentlig indrømmelse fra Ejendomsselskabets side var at et projekt for fællesarealet nu blev udarbejdet af Ole Nørgaards tegnestue og som med nogen yderligere forsinkelse blev gennemført. Den oprindelige beplantningsplan er stadig grundlaget for fællesarealets vedligeholdelse.

Også salget af 2 etape tog længere tid end forventet, hvilket førte til at Ejendomsselskabet gik konkurs og blev afviklet i 1976. I de første 20 – 25 år dominerede børnefamilier, der havde været med fra starten, livet og aktiviteterne i bebyggelsen.

Grundejerforeningens opgaver er fastlagt i de servitutter, der er pålagt alle parcellerne, og udmøntet i vedtægterne, som i det store og hele ikke har været ændret siden grundejerforeningens etablering. Grundejerforeningens virke bygger på, at beboerne deltager aktivt i og bidrager til drift og vedligehold. De mest krævende opgaver har til alle tider været driften af den fælles varmeforsyning og vedligeholdelse af fællesarealet. Fra oprindeligt at være drevet med en ansat varmemester er opgaverne for at spare omkostninger efterhånden overgået til generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer med hjælp fra kontraherede anlægsgartnere. Hertil kommer opgaverne med at sikre at bebyggelsens oprindelige karakter bevares, fx ved udabejdelse af manualer for den udvendige vedligeholdelse.

Oprindeligt var varmeforsyningen fra varmecentralen, som ligger under Georginevej 2, baseret på oliefyring og varmecentralens skorsten var dengang en markant signatur på Mortenstrupvej. Oliefyring blev opgivet i 1986 da grundejerne besluttede at omlægge varmeforsyningen til fjernvarme. En anden markant fælles installation, antennemasten for den fælles forsyning af TV signaler, som stod hvor grill-pladsen nu er etableret, blev fjernet i 1988, efter beslutning om overgang til Kabel-TV.

De seneste større vedligeholdelsesarbejder har været renovering af vejene, der efter 30-35 års var i dårlig stand.

Noter

1)

Frennegaard lå i sin tid på det område hvor Statoil ligger i dag. Kun den senere tilbygning til gården, Frennehus, som indtil nu har været politistationen i Hørsholm, står tilbage. Gårdens marker var tidligere tilhørende landsbyen Usserød og de blev efter udskiftningen i 1780’erne gradvist overtaget af borgere fra Hørsholm og senere i 1800tallet samlet ved tilkøb til Frennegaard.

2)