På grund af de gældende Covid-19 restriktioner finder bestyrelsen det rigtigst at aflyse forårets planlagte havedage.
Hørsholm Container har meddelt, at de fortsat leverer containere til haveaffald, hvorfor bestyrelsen har besluttet at bestille containere til weekenden 18-19 April 2020. Containerne opstilles for enden af Krokusvej hhv. Fresiavej.
Respekter venligst, at der kun må afleveres haveaffald i containerne. Ingen plastposer, havemøbler, gamle cykler, gamle brædder. Ingen metalaffald, glas og flasker.
Som man vil huske, diskuterede vi stiarealerne og deres tilstand på generalforsamlingen 23 Oktober 2019.
Flere af de fremmødte beboere gav udtryk for, at specielt stien vest for Krokusvej var i en dårlig stand.
En høring hos de direkte berørte beboerne på Krokusvej ulige har peget på, at man med fordel helt kunne fjerne slåenhækken, hvilket vil give mindre vedligeholdelsesudgifter og forhindre slåen i at bredde sig ud i græsarealet. Idet slåen giver anledning til stigende problemer med fjernelse af vildskud i græsarealet.
Såfremt der ikke snarest fremkommer væsentlige argumenter imod fjernelse af slåenhækken, vil bestyrelsen igangsætte fjernelsen.
Senere er der endvidere kommet forslag om også at fjerne hanesporehækken langs Mortenstrupvej. Denne hæk giver også anledning til stigende vedligeholdelsesproblemer, ligesom de mange lange og spidse torne, der klippes af ved hækklipningen giver anledning til gener, bl.a. punkteringer af biler og cykler.
En eller begge hække kan eventuelt erstattes af anden bevoksning fx bøgehække.
Problemstillingen tages op på den kommende generalforsamling, men bestyrelsen opfordrer alle til at gå en tur og selv danne sig et indtryk af hækkene.
Bestyrelsen værdsætter, at beboere på egen hånd ønsker at bidrage til fællesarealets pleje, men vi anmoder indtrængende om, at indsatsen koordineres med bestyrelsen.
Hørsholm Kommune har nu afleveret de bestilte affaldscontainere. Bestyrelsen opfordrer alle til at placere containerne, så de skæmmer bebyggelsen mindst muligt.
Vi håber, at alle kommer godt igennem denne viruskrise og ser frem til at forholdene igen bliver normale.
Bestyrelsen.